Der er ikke nogen vej uden om det: en bil er med al sandsynlighed den dårligste investering, som du kommer til at foretage dig. Og du kommer endda givetvis til at ”investere” i biler flere gange i dit liv. I virkeligheden er det helt forkert at tale om en bil som en investering og fra nu af kalder vi det en udgift.
Måske er du ligesom mange andre danskere i denne tid, hvor du ikke kan købe oplevelser og heller ikke tage på ferier og derfor står med ekstra penge imellem hænderne. Måske har du igennem længere tid sparet godt op og nu har du fået sat penge nok til side til uventede udgifter og tænker, at det er på tide at begynde din investering.
Men hvordan kommer du egentlig i gang med at investere din hårdt-tjente sparekroner? Grundlæggende set kan du investere gennem din bank eller igennem en online børsmægler. Denne artikel handler om, hvilke fordele og ulemper der er og hvordan du kommer i gang.
Noget af det første du har gjort, når du skal bygge en stærk privatøkonomi, der leder dig mod dine drømme, er at beskytte dig selv mod uventede udgifter. Det kunne for eksempel være, at din cykel bliver stjålet, din vaskemaskine går i stykker eller en større reparation. Afhængig af din situation kan niveauet variere lidt, men omkring 7 500 kroner vil være passende for de fleste.
Når du er nået længere på din privatøkonomiske rejse, så er det på tide at kigge på en større sikkerhedsopsparing. Formålet er at sikre dig mod de store uventede udgifter som for eksempel at du eller din samlever bliver arbejdsløs eller store uforudsete udgifter typisk i forbindelse med din bil eller din bolig.
Selvom det virker mekanisk og måske lidt kedeligt at overveje ens opsætning af konti, når man har sat sejl til at forfølge ens økonomiske drømme, så er det en vigtig del af at automatisere din økonomiske rejse. Med andre ord så automatiserer du at betale dine drømme først. Det giver både langt færre bekymringer og det hjælper dig også med ikke at blive fristet, men i stedet at holde fast i de beslutninger du har truffet og som du ved bringer dig i den økonomiske situation du gerne vil på den mellemlange bane.
De to typer realkreditlån til finansiering af ejerboliger, der er mest udbredte er fast og variabelt forrentede og der er mange hensyn at tage, når man skal mellem de to. Jeg har personligt begge – altså en finansieret ved en blanding – og når jeg taler med andre om lån, så føler jeg ofte, at der er fire fordele med de fast forrentede lån, som bliver overset.
Mange jeg taler med tænker på fast forrentet som dyrt og sikkert og et variabelt forrentet som billigt og risikofyldt og så bruger de den forståelse til at træffe en beslutning ud fra. ”Jeg har god luft i økonomien, så jeg kan godt tage risikoen” eller ”jeg kan ikke sove om natten, hvis mit lån kunne blive meget dyrere, så jeg tager fast.”
Renterne fortsætter med at falde og det nyder mange især boligejere godt af. Det betyder dog også, at flere og flere danskere får negative renter på deres private konti, så hvad gør man bedst ved det? Og hvordan undgår man at panikke? Jeg endte selv med at investere en stor del af min kontante beholdning, da Nordnet indførte negative renter på -0,75%, hvilket lidt heldigt viste sig at være nogenlunde timing, men hvis jeg er helt ærlig, så var beslutning mere drevet af ”jeg-skal-godt-nok-ikke-betale-negative-renter” end en rolig og rationel overvejelse. Jo, man kan altid være heldig, men i det lange løb som privatøkonomi udgør, så er det de gennemtænkte overvejelser, der betyder noget.
Udgifter kan enten være engangsudgifter eller løbende og selvom at engangsudgifter selvfølgelig er vigtige, så er det de løbende udgifter, der måned efter måned mindsker dit månedlige opsparings-cashflow, som er det potentiale, du skal bruge til at betale dine drømme først og opnå dine økonomiske mål.
Sagt med andre ord, så betyder det meget mindre om du vælger at forkæle dig selv med en weekendtur til Paris til samlet 10 000 kroner i forhold til, hvis du øger dit månedlige forbrug med 1 000 kroner.
Det er næppe undsluppet din opmærksom, at renteniveauet er faldet over de seneste år og faktisk igennem længere tid, hvilket har gjort det billigere at låne penge i det hele taget og i særdeleshed til køb af fast ejendom. De faldende renter betyder, at vi danskere i august 2020 i gennemsnit betaler 1,61% i rente og bidragssats på vores realkreditlån, hvilket jo lyder af meget lidt og helt sikkert også historisk set er det. Men betyder det så at vi ubekymret kan låne penge, når nu renten er så lav?
Flere og flere virksomheder bevæger sig mod en abonnementsmodel for deres produkter. Microsoft solgte tidligere deres styresystem Windows og deres Office-pakke for mange tusinde kroner, men tager nu i stedet 50-150 kroner per måned for dem. Swapfiets udbyder et cykelabonnement, hvor du betaler 200 kroner om måneden for altid for at have adgang til en cykel. Tidligere købte vi dvd’er og cd’er og fik langsomt opbygget en samling, men nu bruger vi Netflix, Spotify eller lignende streaming services. Årstiderne, Skagenfood med flere leverer måltidskasser, hvor man betaler et fast beløb i stedet for selv at gå på indkøb. Kort sagt, der er en trend imod at leje i stedet for at eje.
Normalt tænker vi ofte på en velhavende person en millionær, en der har mange penge stående på en bankbog eller måske som har høj friværdi i deres bolig og to biler i garagen.
Men det giver egentlig meget mere mening at tænke på din velstand i tid, altså i måneder og år. Selvfølgelig kan du ikke købe en Ferrari eller et sommerhus i tid, men det de fleste af os egentlig ønsker af vores økonomi er frihed og her giver det bedst mening at tale om tid både på den korte og den lange bane. På den korte bane kan vi for eksempel spørge, hvor mange måneder vi kan klare os uden et job. På den lange bane kan vi spørge, hvor mange år vi kan leve komfortabelt af vores pensionsopsparing.