Category: Sikkerhed

Få ro i maven med en sikkerhedsopsparing

Noget af det første du har gjort, når du skal bygge en stærk privatøkonomi, der leder dig mod dine drømme, er at beskytte dig selv mod uventede udgifter. Det kunne for eksempel være, at din cykel bliver stjålet, din vaskemaskine går i stykker eller en større reparation. Afhængig af din situation kan niveauet variere lidt, men omkring 7 500 kroner vil være passende for de fleste.

Når du er nået længere på din privatøkonomiske rejse, så er det på tide at kigge på en større sikkerhedsopsparing. Formålet er at sikre dig mod de store uventede udgifter som for eksempel at du eller din samlever bliver arbejdsløs eller store uforudsete udgifter typisk i forbindelse med din bil eller din bolig.

Hold kursen mod dine økonomiske drømme med forskellige konti

Selvom det virker mekanisk og måske lidt kedeligt at overveje ens opsætning af konti, når man har sat sejl til at forfølge ens økonomiske drømme, så er det en vigtig del af at automatisere din økonomiske rejse. Med andre ord så automatiserer du at betale dine drømme først. Det giver både langt færre bekymringer og det hjælper dig også med ikke at blive fristet, men i stedet at holde fast i de beslutninger du har truffet og som du ved bringer dig i den økonomiske situation du gerne vil på den mellemlange bane.

Negative renter – hvordan du undgår at panikke

Renterne fortsætter med at falde og det nyder mange især boligejere godt af. Det betyder dog også, at flere og flere danskere får negative renter på deres private konti, så hvad gør man bedst ved det? Og hvordan undgår man at panikke? Jeg endte selv med at investere en stor del af min kontante beholdning, da Nordnet indførte negative renter på -0,75%, hvilket lidt heldigt viste sig at være nogenlunde timing, men hvis jeg er helt ærlig, så var beslutning mere drevet af ”jeg-skal-godt-nok-ikke-betale-negative-renter” end en rolig og rationel overvejelse. Jo, man kan altid være heldig, men i det lange løb som privatøkonomi udgør, så er det de gennemtænkte overvejelser, der betyder noget.

Den første sikkerhed – 7 500 kroner til uforudsete udgifter

Når du først er begyndt at kunne spare op hver måned, så har du ændret en helt afgørende del af din privatøkonomi, som dels giver en fundamental anderledes tankegang og dels er hjørnestenen i at tage kontrol over din privatøkonomi.
Næste skridt er at skabe en basal sikkerhed – en buffer til uforudsete udgifter, hvad enten det er en ny telefon, en tandlægeregning eller ny cykel. Det er vigtigt at have sådan en buffer, dels fordi det giver ro i maven og dels fordi, at du undgår at skulle forgælde dig, som er dyrt, hvis du bliver nødt til at bruge pengene pludseligt.