Efter at du har skabt overskud i din privatøkonomi hver måned, så skal vi sikre, at de fleste uforudsete udgifter ikke tager pusten fra dig og din økonomiske rejse mod dine drømme. Det handler dette indlæg om.

Målsætning 2: beslut et passende sikkerhedsniveau for dig og sæt enten pengene til side med det samme eller spar gradvist op til dem.

---

Når du først er begyndt at kunne spare op hver måned, så har du ændret en helt afgørende del af din privatøkonomi, som dels giver en fundamental anderledes tankegang og dels er hjørnestenen i at tage kontrol over din privatøkonomi.

Næste skridt er at skabe en basal sikkerhed – en buffer til uforudsete udgifter, hvad enten det er en ny telefon, en tandlægeregning eller ny cykel. Det er vigtigt at have sådan en buffer, dels fordi det giver ro i maven og dels fordi, at du undgår at skulle forgælde dig, som er dyrt, hvis du bliver nødt til at bruge pengene pludseligt.

En mindre buffer til uforudsete udgifter giver tryghed, sørger for at du holder din økonomiske plan og sparer penge

Vi skal senere sørge for, at du får en større sikkerhed, men til at begynde med skal vi sørge for at de små uforudsete udgifter ikke tager pusten fra din økonomiske plan. Jeg har desværre ikke kunnet finde lignende tal for Danmark, men i USA kan 40% af husstande ikke håndtere en uventet udgift på omkring 2 000-2 500 kroner ($400) svarende til en større tandlægeregning, billig smartphone eller en cykel [1].

Ved at du får en sikkerhedskonto, så sikrer du, at små og mellemstore uforudsete udgifter ikke bliver en belastning for dig og dit mentale velvære.

At låne rentefrit til uforudsete udgifter er også en dårlig ide

Der er selvfølgelig mange steder der tilbyder, at man kan låne til uforudsete udgifter. Mulighederne er mange: fra banken, kassekreditten, kviklån samt cykelhandlere og butikker, der tilbyder rentefri lån i et utal af måneder. Fælles for dem alle er dog, at det næsten altid ender med at være dyrere for dig. Det ved alle selvfølgelig, hvis de betaler renter og selvom det måske er lidt, så hvorfor ikke bare spare de penge og fremfor alt undgå ubehaget ved at skulle låne penge? Selv hvis lånet er rentefrit vil der dog typisk være nogle administrationsomkostninger og selvom 250 kroner ikke lyder af meget, så er det alligevel 5% af 5 000 kroner.

Der findes også lån til for eksempel cykler helt uden gebyrer, men også her ender du typisk med at slippe flere penge. Fx tilbyder Fri Bikeshop ikke gratis finansiering af deres tilbudscykler, så du afskærer dig selv fra de gode tilbud [2]. Derudover har vi generelt som forbruger en tendens til at købe for mere, når vi kan låne til det. Kort sagt så vil butikken eller deres finansieringspartner altid skulle tjene på at stille lånemuligheden til rådighed for dig som forbruger og hvis ikke du betaler renter, så får de deres penge på anden måde og det rammer i sidste ende dig og din pengepung. Medmindre du altså helt selv kan bestemme og betaler kontant…

Det passende niveau af buffer afhænger af hvor mange og store uforudsete udgifter du risikerer

Hvor meget skal du så have sparet op til uforudsete udgifter? Det afhænger af din konkrete situation og hvor hyppige og store uforudsete udgifter du er eksponeret overfor, men et one-size-fits-all råd vil være 7 500 kroner.

Hvis du fx ejer en bil eller din egen bolig, især et ældre hus, er der langt større risiko for at der opstår større uventede udgifter og så ville en buffer på 15 000-20 000 eller sågar mere måske være på sin plads. Er du derimod studerende på et kollegieværelse og cykler til daglig er 2 500-5 000 måske nok. Det betyder også, at din buffer skal tilpasses over tid efterhånden som din situation ændrer sig, især hvis dine boligforhold eller løn ændrer sig.

Find et niveau, hvor du kan dække størstedelen af de uforudsete udgifter der realistisk set kunne opstå. Som inspiration kan du sætte dig ned og kigge på, hvad du har haft af pludselige udgifter de seneste to-tre år for at få en fornemmelse for, hvad du bør gå efter. Pointen her er ikke, at du skal kunne dække, hvis din bolig brænder ned eller hvis du mister dit job for det er begivenheder, der har så stort økonomisk påvirkning, at de fleste bør forsikre sig imod dem.

Når du har valgt et passende niveau for dig, så lav en ny konto i din netbank, hvor du sætter beløbet til side eller alternativt lader din månedlige opsparing indbetales indtil du har nået dit mål.

Hvad gør du, hvis du har gæld især dyre forbrugslån?

Vi ved alle, at gæld er dyrt, så hvis du nu har gæld bør du så ikke først afdrage på den i stedet for at have en sikkerhed stående? Ideen er god, men svaret er nej. Pointen med at have en lille sikkerhed er netop, at du undgår at skulle optage ny gæld, hvis en uforudset udgift opstår. Udover at ny gæld også er dyrt, så er det også mentalt en anstrengelse at skulle igennem en ansøgningsproces og måske endda have usikkerheden om hvorvidt man får afslag hængende over hovedet. Du er i forvejen et sted, hvor det er en uforudset udgift som potentielt kan være stressende – du har ondt i tænderne eller står uden telefon – så om ikke andet, så se din sikkerhedskonto som en billig forsikring for dit mentale velvære.

Så snart du har opbygget den første sikkerhed, så skifter fokus til at reducere og slippe af med din gæld. Så vi skal nok nå til din gæld, men første skridt er at give dig mere tryghed og sørge for, at der ikke opstår ny, dyr gæld.

Hvis du har forbrugslån, en kassekredit eller et kreditkort, hvor du skylder penge, så kan det dog være en god ikke at overgøre det med en for stor sikkerhed. Med andre ord lad være med at have en sikkerhed opbygget på 25 000 kroner hvis du skylder 100 000 kroner i dyr gæld – så nøjes hellere med 10 000 kroner og brug de 15 000 kroner som første afdrag på gælden. Men bliv ikke fristet af at skippe det at have en sikkerhedskonto…

Note 1: Se https://www.cnbc.com/2019/07/20/heres-why-so-many-americans-cant-handle-a-400-unexpected-expense.html. Selvom jeg vil tro, at det ser bedre ud i Danmark, så er det i og for sig ligegyldigt, hvordan det ser ud for den gennemsnitlige borger. Det vigtige er, at du ikke står i den situation, at du ikke kan dække de fleste uforudsete udgifter.

Note 2: Status I oktober 2020. Se betingelser på https://www.fribikeshop.dk/rentefri-delbetaling