Få ro i maven med en sikkerhedsopsparing

Noget af det første du har gjort, når du skal bygge en stærk privatøkonomi, der leder dig mod dine drømme, er at beskytte dig selv mod uventede udgifter. Det kunne for eksempel være, at din cykel bliver stjålet, din vaskemaskine går i stykker eller en større reparation. Afhængig af din situation kan niveauet variere lidt, men omkring 7 500 kroner vil være passende for de fleste.

Når du er nået længere på din privatøkonomiske rejse, så er det på tide at kigge på en større sikkerhedsopsparing. Formålet er at sikre dig mod de store uventede udgifter som for eksempel at du eller din samlever bliver arbejdsløs eller store uforudsete udgifter typisk i forbindelse med din bil eller din bolig.

Størrelsen skal være, så du sover trygt – og det kan godt ændre sig

Formålet er at sikre dig og dem du bor sammen med, så det allervigtigste er at finde et niveau, hvor du selvfølgelig har en stabil økonomi, men lige så vigtigt også er tryg og kan sove roligt. Især det sidste er meget individuelt, da vi er alle forskellige i vores tolerance for usikkerhed og det er også helt fint. Her drejer det sig også om følelser og der er ingen facitliste andet end din mavefornemmelse.

Størrelsen af din sikkerhedsopsparing vil for næsten alle ændre sig over tid, så du skal også med jævne mellemrum justere genvurdere den. Dit behov ændrer sig primært af to grunde. Dels fordi dine omkostninger ændrer sig og dels fordi din opfattelse af usikkerhed ændrer sig. Begge type ændringer kan både komme løbende eller ved større omvæltninger i dit liv: du afslutter din uddannelse, du flytter sammen med en partner eller dine børn flytter hjemmefra og bliver økonomisk selvforsynende, blot for at nævne nogle eksempler.

Udover din subjektive opfattelse af usikkerhed, så er der også din objektive usikkerhed. Den ændrer sig ofte, når du (eller din samlever) skifter job. Nogle jobs selv inden for den samme karriere er mere usikre end andre. Et eksempel kunne være, at du altid gerne har villet prøve kræfter med en type stilling, som du har søgt flere gange, men desværre fået afslag på. Nu er der et 12 måneders barselvikariat i den type stilling, som du har fået tilbudt og accepterer fordi du tænker, dels at du lærer noget og dels at der er bedre chance for så at få en permanent stilling af samme type senere. En lignende situation kunne være, at du gerne vil prøve at være selvstændig fordi du er dygtig, brænder for dit fag og gerne vil have mere frihed.

Begge dele kan være den helt rigtige beslutning og det er bare vigtigt at forstå, at det helt objektivt ændrer risikoen for, at du står uden indtægt i forhold til, hvis du var blevet i dit faste job. Det er højst sandsynligt risikoen værd og du skal blot tage beslutningen med åbne øjne og for eksempel tilføje yderligere en måned til din sikkerhedsopsparing.

Som en sidebemærkning, så er en af fordelene ved at have en velafstemt sikkerhedsopsparing jo, at du netop med ro i maven kan tage forskellige satsninger i din karriere, som jo meget ofte kan vise sig, at være det, der giver dig den næste spændende og udfordrende mulighed.

Tag udgangspunkt i dine udgifter, ikke (netto)indtægter

Men hvor mange penge skal du så have stående? Det første kan måske virke banalt, men det er vigtigt, at du tager udgangspunkt i dine månedlige udgifter og ikke dine nettoindtægter. Det vigtige er at tænke i hvor lang tid du kan gå uden en indtægt og her er det jo ligegyldigt, hvor meget du tjener netto hver måned. Det der tæller er hvor mange måneders udgifter du har sparet op.

Du skal også huske, at du på relativt kort tid kan nå at tilpasse dine omstændigheder. Det er ikke ment som om, at du skal flytte til en billigere bolig, men du kan ofte skære lidt ned på oplevelser, som sagtens kan have en betydelig effekt. For eksempel kan de ferier du booker efter at stå uden dit job være billigere og du kan spise mindre ude. Det kan også være, at I før havde to biler og nu kun har brug for en, hvilket igen reducerer omkostningerne og dermed får din sikkerhedsopsparing til at række længere.

En af de store fordele ved at have en velafstemt sikkerhedsopsparing er, at de ændringer ikke behøver at ske uovervejet og i affekt. Dels har de fleste efter en fyring behov for at lande mentalt og det er rart ikke at være tvunget til at give sig i kast med at ændre ens hverdag. Dels så gør det også, at du ikke behøver sælge for eksempel din bil til den første også bedste køber, men kan vente på en fair pris.

Find det rigtige niveau af opsparing for dig

For de fleste vil tre til 12 måneder være et passende niveau. Hvis jeg skulle give et one-size-fits-all råd, så ville det være seks måneder, hvis du er alene og fire måneder, hvis I er to der arbejder og jeres jobs er rimeligt uafhængige.

Hvis du tænker at omkring tre til seks måneder lyder godt for dig, så skal det være fordi, at du er sikker i dit job og også tænker, at du let kan finde et nyt job, der betaler omtrent det samme. Det er også en fordel, hvis der er to indkomster især hvis dig og din samlevers job er overvejende uafhængige af hinanden [1]. Det er også værd at læse din kontrakt igennem og være opmærksom på, hvor meget opsigelse du har. Selvstændige eller projektarbejdere i kreative fag har oftest ingen eller 14 dages opsigelse, mens funktionærer efter endt prøvetid som minimum har tre måneders løn.

Du skal dog også huske, at du selv kan ønske at forlade dit job. Kender vi ikke alle sammen nogen, der har været rigtig glade for deres job, men så er omstændigheder pludseligt ændret for eksempel med en ny chef eller en omstrukturering og deres nye job viser sig at være et utroligt dårligt match til dem. Hvis du selv går, får du typisk ingenting af firmaet. En del af det at blive stigende økonomisk fri er også, at gøre det lettere for dig at gå væk fra en arbejdssituation, du ikke er tilpas i.

Hvis du hælder mere mod seks til 12 måneders udgifter, så skal det være fordi du ved, at du er i et højrisiko erhverv, hvor du både kan risikere at blive fyret (måske endda selvom du gør det godt og er vellidt) og at det vil være tidskrævende for dig at finde et nyt arbejde. Det kan også være, at du som person er meget risikoavers og det er også helt ok.

Du skal dog huske, at de ekstra måneders omkostninger du har stående ville kunne gøre mere aktiv gavn et andet sted i din økonomi for eksempel som særafdrag på din bolig eller investeringer. Derfor kan det sagtens være det rigtige at have sikkerheden stående alligevel, men du skal bare huske, at den koster noget. Hvis dit instinkt er at have mange måneders omkostninger stående, så begynd der og evaluer hver seks til 12 måneder om det fortsat er det rigtige niveau for dig. Har din usikkerhed eller risikovillighed ændret sig?

Hvor skal du placere pengene?

Pengene skal stå sikkert, så de ikke kan tabe værdi. Mit råd vil være ikke at investere dem heller ikke i noget der er ”sikkert.” Ofte ender du med at stå i en situation, hvor du har brug for pengene fordi landets økonomi er under pres og hvem ved om det netop er den aktivklasse du tænkte var sikker, som i denne krise falder voldsomt.

I stedet ville jeg sætte dem på en højrentekonto også selvom afkastet er meget lille eller for tiden måske sågar ingenting. Formålet er at give dig sikkerhed – ikke at investere; det kommer bagefter.

Men hvad med den helt store katastrofe?

Nærmest uanset hvor mange penge du har sparet op, så vil der være potentielle katastrofer i dit liv, der ville ruinere dig. Typisk vil det være, hvis dit hus brænder ned eller hvis du mistede din evne til at arbejde. Heldigvis sker sådan noget sjældent og det betyder også, at forsikringen imod de helt store risici er til at betale. Det bør være en del af din sikkerhedsplan, at du er forsikret mod alle de hændelser, du ikke selv kan finansiere [2].


Kunne du lide, hvad du læste? Så del gerne med en ven, som du tænker, der kunne have gavn af at læse indlægget. Du kan også få emails hver gang, der kommer et nyt indlæg.


[1] I sidste ende er alle jobs selvfølgelig afhængige af hinanden, men allerede det at dig og din samlever arbejder i forskellige organisationer eller forskellige brancher, gør at sandsynligheden for, at begge jeres indtægter bortfalder samtidigt, er overkommelig.

[2] At diskutere forsikringer i bund kræver et blogindlæg for sig selv, men en interessant sideeffekt er, at efterhånden som din sikkerhedsopsparing vokser, så vil du dels kunne blive selvforsikret på flere områder og dels kunne øge selvrisikoen. Begge dele sænker forsikringspræmien og styrker dermed dit cashflow.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.