Negative renter – hvordan du undgår at panikke
Renterne fortsætter med at falde og det nyder mange især boligejere godt af. Det betyder dog også, at flere og flere danskere får negative renter på deres private konti, så hvad gør man bedst ved det? Og hvordan undgår man at panikke? Jeg endte selv med at investere en stor del af min kontante beholdning, da Nordnet indførte negative renter på -0,75%, hvilket lidt heldigt viste sig at være nogenlunde timing, men hvis jeg er helt ærlig, så var beslutning mere drevet af ”jeg-skal-godt-nok-ikke-betale-negative-renter” end en rolig og rationel overvejelse. Jo, man kan altid være heldig, men i det lange løb som privatøkonomi udgør, så er det de gennemtænkte overvejelser, der betyder noget.
Mindhack: tænk på negative renter som højere inflation
Hvis du i stedet for at tænke på det som negative renter i stedet tænker det som inflation, der er steget, så har det samme økonomiske effekt for dig som privatperson, men de fleste af os har et andet følelsesmæssigt forhold til inflation, fordi vi er vant til at inflation er noget der er dårligt for vores opsparing. Modsat, så er vi vant til at tænke på renter – selv beskedne renter – som noget vi får og når de så pludseligt bliver negative, så bliver vi ramt af loss-aversion fænomenet [1]. Så når du nu eller senere får besked om negative renter for eksempel på -0,50%, så lad som om, at du i avisen læser at inflationen de næste to-tre år forventes at være 0,50% højere end hidtil antaget. Den økonomiske effekt er helt den samme for dig som privatperson og begge dele kan lede til andre dispositioner for din opsparing, men du undgår forhåbentligt et uheldigt psykologisk respons.
Hvad betyder de negative renter for, hvad du egentlig bør gøre?
Bankerne sætter renten ned, fordi det er dyrt for dem selv at have penge stående. Ved at sætte renterne ned sender de dels nogle af udgifter videre til dig som kontoindehaver og dels håber de på, at du vil finde det mere attraktiv at placere dine penge et andet sted for eksempel i aktier eller obligationer.
Og det er rent faktisk mere attraktivt at investere dine penge, og det gælder sådan set for alle aktører i økonomien. Hvis du for eksempel forestiller dig, at du for 30 år siden var direktør i et firma og skulle vælge mellem at investere i udviklingen af et nyt produkt, hvor du efter bedste evne regner med at kunne tjene 2,5% om året de næste fem år eller en risikofri, statsobligation som også giver 3,0%, så vil du givetvis vælge at investere i statsobligationen. Hvis du morgenen efter hører, at statsobligationen nu kun giver 2,0% i afkast, så vil du givetvis vælge produktudviklingen.
Lang historie kort, så giver det altså mening at genoverveje ens disponering i forhold til investeringer. Men det kan jo være, at det du gerne ville investere i for tiden er uattraktivt prissat eller er for risikofuldt og hvad gør du så?
Overvej at oprette yderligere opsparingskonti
Hvad kan du gøre for at mindske effekten af negative renter udover at investere din opsparing? De fleste banker tilbyder for tiden 0,0% i rente op til et vist beløb, som typisk dog er ret lavt med mindre du har din NemKonto i banken. Det er sådan set rimeligt nok, fordi du kun kan have en NemKonto og du typisk vil have den i den bank, hvor du er mest aktiv. Men der findes stadig banker, der tilbyder nul eller en meget lille positiv rente for din opsparing både med en kort binding eller sågar helt uden binding [2]. Afsøg markedet ved at bruge en sammenligningsportal [3] og husk at kigge på de mindre banker også; dit indskud i danske banker er dækket af Garantiformuen op til €100 000 svarende til ca. 750 000 kroner [4].
Husk formålet med dine forskellige opsparinger
Sidst men ikke mindst, så husk hvad formålet med dine forskellige opsparingskonti er. Hvis du har 6 måneders udgifter stående kontant som sikkerhed til hvis du skulle miste dit arbejde, så er det helt fint at binde de penge i 31 dage. Omvendt så giver det jo ikke meget mening at have binding på din opsparing til uforudsete udgifter, men der står måske også kun 7 500 og så er det ikke et problem at betale 0,75% x 7 500 = 56,25 kroner per år for at have ro i maven, hvis nu cyklen skulle blive stjålet.
Men er der da slet ingen grænse for negative renter?
Nu har vi længe haft renter, som generelt er faldet, men det er først det seneste års tid, at de rent faktisk er blevet negative for private. Fortsætter det så bare? Det er umuligt at sige noget med sikkerhed om renters udvikling, men der vil jo nok alligevel ende med at være en nedre grænse for, hvor negative renter kan blive. På et eller andet tidspunkt – for eksempel -10% – så vil man jo blot hæve pengene og have den liggende kontant enten i madrassen eller i en sikret bankboks. Hvor grænsen præcist går, er svært at sige, men et bud ville være, at det nok ikke kan blive meget lavere end minus 2-4%.
Kunne du lide, hvad du læste? Så del gerne med en ven, som du tænker, der kunne have gavn af at læse indlægget. Du kan også få emails hver gang, der kommer et nyt indlæg.
[1] Loss aversion er tendensen til at foretrække at undgå tab frem for en gevinst i af samme størrelse. Se også https://en.wikipedia.org/wiki/Loss_aversion
[2] Santander tilbyder d. 27. november 2020 plus 0,05% i rente uden nogen krav, mens de tilbyder plus 0,10% i rente med 31 dages binding og minimum 100 000 kroner i indskud. https://santanderconsumer.dk/opsparing/
[3] Se for eksempel MyBanker https://www.mybanker.dk/sammenlign/opsparing/opsparingskonto/
[4] Overblik hos Forbrugerrådet Tænk over hvad der sker, hvis din bank går konkurs. https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/privatoekonomi-og-aftaler/bankskifte/bankkrak-hvis-din-bank-gaar-konkurs
2 Comments
Christina Mølck
Jeg kom til at tænke på noget, da jeg læste dit indslag. Jeg har ladet mig fortælle at boligpriserne er steget de sidste mange år, (delvis) fordi renterne falder, og det derfor er billigere at låne penge. Når nu vi er nede på negative renter, betyder det også at boligpriserne har nået et max?
Jerôme
Hej Christina. Det er rigtigt, at hvis alt andet i økonomien er uændret, så vil lavere renter føre til højere boligpriser netop fordi boligkøberne med det samme rådighedsbeløb har mulighed for at købe dyrere bolig. Men det betyder samtidigt ikke, at renteniveauet er det eneste der påvirker priserne. For det første så kunne renterne jo sikkert godt blive en smule mere negative, hvilket kunne øge priserne, men der er også meget andet, der påvirker som for eksempel, hvor stor en del af ens nettoindkomst forbrugerne ønsker at bruge på deres bolig. Coronakrisen er et godt eksempel, hvor det pludselig blev meget mere attraktivt at bruge (og eje) et sommerhus, når det nu var besværligt eller sågar umuligt at tage på ferie navnlig i udlandet. Det er altså en markant stigning i efterspørgsel, som uafhængigt af renteniveauet drev prisniveauet op. Det er sjældent, at der sker så store ændringer i forbrugernes præference, men der er for eksempel støt været en urbanisering, hvilket har været med til at drive boligpriserne i de større danske byer op, men samtidigt har drevet priserne i dele af Udkantsdanmark ned. Udover renteniveau og forbrugerpræferencer, så kan der også være ændringer i beskatningen og lovgivningen omkring boliger, som kan have indflydelse på priserne i begge retninger. Sidst men ikke mindst, så kan en bolig jo også være en investering, så hvis andre investeringsmuligheder som for eksempel aktier og obligationer virker bliver mere eller mindre attraktive for investorerne, så kan det også ændre deres appetit på fast ejendom og dermed påvirke prisen. Kort sagt så tror jeg ikke, at der er nogen økonom, der tør spå om, hvornår boligpriserne når et maksimum, men der er da ingen tvivl om, at boligpriser er steget og er høje for tiden. Jerôme