Velstand skal måles i tid, ikke penge på en bankbog
Normalt tænker vi ofte på en velhavende person en millionær, en der har mange penge stående på en bankbog eller måske som har høj friværdi i deres bolig og to biler i garagen.
Men det giver egentlig meget mere mening at tænke på din velstand i tid, altså i måneder og år. Selvfølgelig kan du ikke købe en Ferrari eller et sommerhus i tid, men det de fleste af os egentlig ønsker af vores økonomi er frihed og her giver det bedst mening at tale om tid både på den korte og den lange bane. På den korte bane kan vi for eksempel spørge, hvor mange måneder vi kan klare os uden et job. På den lange bane kan vi spørge, hvor mange år vi kan leve komfortabelt af vores pensionsopsparing.
Hvor længe kan du fortsætte din livsstil uden lønindkomst?
Lad os kigge på et simplificeret, men illustrativt eksempel:
Peter har en overmiddel bruttoindkomst på 40 000 kroner om måneden hvilket med hans skatteforhold svarer til 25 000 kroner udbetalt netto hver måned og derudover har han 100 000 kroner stående på en opsparingskonto. Er Peter velhavende? Selvom det selvfølgelig er en høj løn og en fin opsparing, er det umuligt at sige ud fra de oplysninger og Peter kan sagtens være langt mindre velhavende end man skulle tro. Lad os sige at Peter betaler 10 000 kroner i husleje og leaser en bil til 5 000 kroner om måneden. Dertil kommer 2 500 i benzin, forsikring, parkering og grøn ejerafgift. Derudover bruger Peter 6 000 kroner om måneden på restaurantbesøg, tøjindkøb, elektronik, fitness med mere. Samlet har Peter altså indtægter for 25 000 kroner samt udgifter for 23 500 kroner og sparer altså 1 500 op hver måned.
Lad os prøve at regne på, hvor længe Peter ville kunne gå uden nogen form for indkomst, hvis han nu skulle få lyst til en længere timeout eller rejse. Med udgifter på 23 500 kroner per måned og en opsparing på 100 000 kroner vil han kunne klare sig lige over fire måneder (4,3).
Sammenlign det med en meget mindre økonomi som for eksempel en studerende, der har udgifter for 4 000 kroner om måneden og en opsparing på 40 000 og altså vil kunne klare sig i 10 måneder uden at skulle ændre sit forbrug. Den studerende er altså mere end dobbelt så velhavende som Peter.
Pointen er, at efter de mest basale goder, så er det vigtigste penge kan købe frihed. Her er det ikke så meget hvor mange penge, der står på en bankkonto, men snarere hvordan det forholder sig til ens forbrug.
En helt central tanke i den økonomiske filosofi er altså, at du tænker på velstand som den tid du kan gå fra i dag af uden lønindkomst og uden at skulle ændre dine udgifter, hverken de faste, forbruget eller andet. Prøv som en kort øvelse at tænke over, hvad det betyder for dig netop nu.
To veje til at blive mere velhavende
Udover at det velstandsbegreb passer meget bedre med vores frihedsbegreb, så har det også den fordel, at du kan blive mere velhavende på to måder. Da jeg søgte ind i konsulentbranchen skulle jeg igennem et utal af case interviews, hvor jeg skulle hjælpe et fiktivt firma med en konkret forretningsproblemstilling. Det krævede, at jeg læste en masse op på, hvordan jeg greb problemstillingerne an og den allerførste metode jeg lærte, var at profit er lig omsætning minus omkostninger. Det betyder, at hvis et firma ønsker at øge deres profitabilitet, så kan de gøre det ved at øge omsætningen, reducere omkostningerne eller selvfølgelig gøre begge dele. Det er såre simpelt, men i virkelighedens komplekse problemstillinger glemmer selv rutinerede erhvervsfolk ofte at adskille de to.
Nuvel, hvad betyder denne anekdote så for dig og din velstand? Lige så vel som firmaer har to veje til at blive mere profitable, så har du også to veje til at blive mere velhavende: du kan øge din indkomst eller sænke dine udgifter.
Lad os se på Peter igen nu i et mere nøjsomt humør. Næste gang han leaser en bil vælger han en lidt mindre til 3 500 kroner om måneden, som så har en motor med lavere effekt, hvilket betyder, at han sparer 500 kroner om måneden på benzin, grøn ejerafgift og forsikring. Derudover så sænker han sit forbrug fra 6 000 kroner til 4 500 kroner per måned, så en samlet besparelse på 3 500 kroner per måned. Han har altså stadig månedlige nettoindtægter for 25 000 kroner, men har nu reducerede udgifter for 20 000 kroner.
Med samme opsparing på 100 000 kroner er han altså med ét gået fra at være 4,3 måneder velhavende til at være 5,0 måneder velhavende. Det lyder måske ikke af så meget, men er trods alt 17% mere velstand alene af den grund [1]. Derudover tog det ham før 15,6 måneder (=23 500 / 1 500) at spare yderligere en måneds velstand op, mens det efter hans besparelser kun tager ham 4 måneder (=20 000 / 5 000) at spare en yderligere måned op.
Det er en helt vild effekt, når man lige stopper op og tænker over det. Efter 1 år vil Peter med de høje omkostninger være 5,0 måneder velhavende, mens Peter med de lave omkostninger vil være 8,0 måneder velhavende, hvilket jo allerede er en mere betydelig forskel. Men når vi spoler tiden frem, så bliver forskellen blot større og større og efter 30 år er det lidt over 2 års velstand i forhold til lidt over 8 år! [2] Og det er endda uden at tage afkast på investeringer eller reduktion i omkostninger til realkredit med i overvejelserne, hvilket blot ville gøre forskellen (betydeligt!) større.
Velstand i måneder | Nu | 1 år | 2 år | 4 år | 5 år | 10 år | 20 år | 30 år |
Peter – høje omkostninger | 4,3 | 5,0 | 5,8 | 7,3 | 8,1 | 11,9 | 19,6 | 27,2 |
Peter – lave omkostninger | 5,0 | 8,0 | 11,0 | 17,0 | 20,0 | 35,0 | 65,0 | 95,0 |
Det er selvfølgelig også en lang tidsperiode at se på, men det er jo hele filosofien går ud på: beskedne ændringer i dag, som ikke rammer din livskvalitet synderligt fordi du er mere bevidst i dit forbrug, mens det har meget store betydning for din frihed på lang sigt. Derudover så bruger de fleste af os snarere 40+ år på at spare op til pensionen…
Hvornår er du uendeligt velhavende?
Det er ikke et trickspørgsmål! Selvfølgelig kan du aldrig have uendeligt mange penge stående på en bankbog eller i dit investeringsdepot, men du kan godt være uendelig velhavende alligevel. Hvis din opsparing rækker til to år, så er det jo din velstand. Men hvad nu hvis du samtidigt har gjort en række investeringer – det kan være, at du ejer en bolig som du lejer ud, har aktier eller obligationer – så har du et løbende afkast som dækker en del af dine udgifter. Det betyder at du har brug for færre penge og dermed er mere velhavende i tid. Når du måler din velstand i tid, så er du uendelig velhavende, når disse passive indtægter overstiger dine udgifter.
Det er selvfølgelig bare en anden måde at sige, at du har så mange penge, at du ikke behøver at arbejde, men ved at tænke i cash flow og tid giver det dig bedre mulighed for at træffe gode økonomiske valg løbende i stedet for mantraet om ”blot at have flere penge.”
Du kan også lade dig inspirere af den noget ekstreme FIRE-bevægelse, hvor der spares så meget op, at personer kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet når de er i 30’erne eller 40’erne. Selvom det er for ekstremt til min smag og jeg tror, at det vil gå betydeligt udover livskvaliteten for mange, så har tilhængere af FIRE netop forstået pointen med at måle velstand i tid og udnytter den tankegang til fulde. Og hvem ved, måske det passer til netop din livsstil og dine drømme?
[1] De 17% svarende til 0,7 måneder afhænger jo udelukkende af Peters opsparing som i eksemplet er 100 000 kroner. Hvis nu at det var 1 mio., så var det pludselig 7 måneder.
[2] Regneark med udregningerne fra denne post samt mulighed for at justere tallene til din egen økonomi og se effekten.
Leave a comment